1:1 rådgivning

  • Sukker du efter en kvalificeret sparringspartner til dit bogprojekt?
  • Trænger du til konkret og konstruktiv feedback på din tekst?
  • Mangler du sparring på din ide, din synopsis, din struktur, din tekst?
  • Har du brug for en, der holder dig fast på projektet, sætter deadlines og følger op på dem, så du bliver holdt til ilden?
  • Savner du det skarpe fokus, der vil få dine læsere til at stå i kø for at få fat på din bog?
  • Er du i tvivl om, hvilket forlag der er det rigtige for dig – og hvordan du får det til at indse, at de skal udgive din bog?
  • Trænger du til et kærligt los i r*ven, så du kan få dit bogprojekt færdigt?

Få 1:1 rådgivning med en dedikeret, engageret og erfaren ekspert i at skrive bøger, der kun har et mål: At guide, rådgive og vise dig vejen til resultater, du kan se i form af et voksende manuskript. Jeg tager dig i hånden (eller nakken, om nødvendigt) og sammen finder vi ud af, hvad der skal til for, at du kommer i mål med dit bogprojekt.

Du får knivskarp sparring på alt fra idé og målgruppe til indhold, vinkling, sprog, skriveproces og valg af forlag. Du vælger, hvad vores tid sammen skal bruges på, så vi får arbejdet med lige præcis dine udfordringer.

Det er en enestående mulighed for at få løst de problemer, du kæmper med i dit bogprojekt – uanset om det handler om at komme i gang, komme videre eller blive færdig. Alle tiders chance for at gå fra frustreret over dit bogprojekt til motiveret, engageret og vild efter at komme i gang igen.

”Som nybegynder indenfor forfatterbranchen kan jeg varmt anbefale Bogskriveriet ved Pernille Nørregaard. Flere gange har jeg haft stor glæde af hendes rådgivning, når mine griflerier så alt for rodede og ustrukturerede ud.

Pernille var altid velforberedt og levede sig meget deltagende ind i mit bogprojekt. Det var derfor med nyttige værktøjer til den kommende skriveproces og fornyet energi, jeg hver gang forlod en session hos hende.”

Erik Hansen, politimand

”Mit bogprojekt føltes meget stort og uoverskueligt. Jeg havde kun udgivet et par småartikler, før jeg kastede mig ud i en fagbog.

På det første seminar spurgte Pernille ind til alle mulige aspekter af min arbejdsproces; hvor jeg sad, hvornår jeg arbejdede med bogen, hvordan jeg gik frem osv. Det var meget detaljeret og grundigt, og var en rigtig god start på min skriveproces. Hun hjalp mig til at få struktur på projektet og gav mig redskaber til hvordan jeg kunne komme i gang igen, når jeg gik i stå.

Pernille ved hvordan man skriver en bog og hvad hele processen omkring en udgivelse består af. Både på det faktuelle plan og på selve skriveprocessen. Det kan man mærke, når man får feedback på tekster, når man får råd om hvordan man kommer videre, eller hvordan man bekæmper sin egen tvivl og overspringshandlingerne.”

Inge Loua, psykolog


DU KAN VÆLGE TO FORMATER:

Solosession

En solosession er to timers intensiv sparring, og det kan gå stærkt, hvis du ikke er klar i mælet. Til gengæld kan vi nå utroligt langt med dit bogprojekt – og måske spare dig for måneder spildt på det forkerte.

Vi kan ikke nå at tale om alle aspekter af dit bogprojekt på 2 timer, så du skal vide, hvad du gerne til have sparring på. Du kan fx få sparring på din synopsis, din målgruppe, din skrivestil, din tone eller hvilke forlag, der er relevante for dit projekt. Og inden vi mødes udfylder du et spørgeskema, så vi begge er velforberedte til vores session.

Din investering? 3.495 kroner inkl. moms.

3 måneders forløb

Forløbet strækker sig over 4 gange med ca. 4 ugers mellemrum, hvor vi enten mødes på mit kontor i Store Kirkestræde eller på telefonen, hvis du ikke har mulighed for at komme til København. Første møde varer 2 timer, og der får vi afdækket alle problemerne og udfordringerne i dit bogprojekt. Og du går hjem med de første konkrete opgaver og værktøjer til at lave markante ændringer i dit bogprojekt.

Til de tre efterfølgende møder på hver 60 minutter arbejder vi med dine udfordringer, og du får den nødvendige viden og de effektive værktøjer, du har brug for. Ca. en uge inden vi mødes, afleverer du op til 10 siders tekst, som jeg læser grundigt igennem og giver dig konstruktiv feedback på. Teksten danner altså grundlaget for vores arbejde – men fortvivl ikke, hvis du endnu ikke har skrevet noget. Så begynder vi med at arbejde med dit koncept, og så kommer du hurtigt i gang med at skrive.

Din investering? 9.875 kroner inkl. moms.

HVAD FÅR DU FOR PENGENE?

  • No nonsense direkte og anvendelig rådgivning om din bog fra en rådgiver, der selv har skrevet 10 fagbøger som forfatter og ghostwriter, og som har rådgivet og undervist over 100 nuværende og kommende forfattere.
  • Min udelte opmærksomhed og fokus på netop dine problemstillinger i de sessions, vi har sammen – uanset om det er 2 timer eller et længere forløb.
  • Adgang til alt, hvad jeg ved om forlagsbranchen og om at skrive bøger.
  • Konkret og konstruktiv feedback på 10 siders tekst pr. session, hvor vi arbejder med din udfordring. Sammen finder vi ud af, om det skal være din synopsis eller udkast til tekst, som vi arbejder grundigt igennem.

HVAD KAN JEG LOVE DIG?

  • At jeg vil være ærlig. Du får ikke skrevet en knaldgod bog af at blive snakket efter munden. Det får du derimod af at være realistisk, ambitiøs, målrettet og villig til at følge den vej, vi sammen finder, så du kan komme i mål med dit bogprojekt.
  • At jeg vil være kærlig. Selvom jeg er både kontant og til tider lidt skrap, så forstår jeg, hvor svært det kan være at dele sit bogprojekt og ikke mindst vise sin tekst til en fremmed. Jeg har selv prøvet det mange gange. Derfor skaber jeg en kærlig og tillidsfuld atmosfære, hvor du kan føle dig tryg.
  • At jeg ved, hvad du gennemgår. Jeg forstår til fulde, hvorfor du har valgt at kaste dig ud i at skrive en bog, og jeg kender til den usikkerhed og tvivl, der følger med – og alle de udfordringer og problemer, der dukker op undervejs. Jeg har været der og prøvet det meste.

MINE FORVENTNINGER TIL DIG:

  • Du har et konkret bogprojekt, du gerne vil arbejde på.
  • Du har både tid og midler til at arbejde fokuseret på det under forløbet.
  • Du er villig til at afsætte tid i din kalender til at arbejde med dit bogprojekt mellem vores møder, hvis du vælger et forløb.
  • Du er indstillet på, at samarbejdet med mig og vores aftaler om deadlines vil kræve din opmærksomhed i den periode, vi er i gang. Det skal altså være fysisk og mentalt muligt for at dig hellige dig den udviklingsproces, vi sætter gang i. Ellers skal du spare dine penge i denne omgang.

Du skal have jo det optimale ud af at arbejde sammen med mig om din bog. Vi to skal gøre det bedste, vi kan, for at dit projekt udvikler sig, og det kræver, at du har tid og energi. Vi skal ikke bare snakke om det, du skal ikke bare inspireres – du skal i sving.

HVORDAN KOMMER VI I GANG?

Først finder vi ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig med dit bogprojekt. Det gør vi ved, at du udfylder spørgeskemaet her. Når jeg har kigget på dine svar, ringer jeg til dig, så vi sammen kan finde ud af, om vi skal arbejde sammen, og hvad vi i så fald skal arbejde med. Bliver vi enige om et samarbejde, laver vi en aftale om det første møde, og du betaler første rate eller hele beløbet, inden vi mødes.

Er du klar? Tag det første skridt lige nu og send mig dine svar på disse spørgsmål!

Prisen er inklusive:

Afklarende spørgeskema, som du udfylder på nettet ved at klikke på linket på denne side. På baggrund af det vurderer jeg, om det er mig, der skal hjælpe dig med dit bogprojekt. (Jeg siger kun ja, hvis jeg vurderer, at jeg rent faktisk kan gøre en forskel for dig)

20 minutters afklarende telefonsamtale, hvor vi får helt styr på din konkrete udfordring. Først sidst i vores samtale beslutter du, om jeg er den rigtige til at hjælpe dig – og vi sætter en dato for vores møde.

Vi mødes på mit kontor i Store Kirkestræde midt i København – eller taler sammen over Skype, hvis du ikke har mulighed for at komme til København.

Og det med småt:

Hvis du vælger en solosession, skal hele beløbet betales, når vi bliver enige om, at jeg skal hjælpe dig, og altså inden vi mødes.

Hvis du vælger et forløb, kan du vælge mellem to smertefri betalingsmåder:

Model 1: Du kan betale det hele i én rate den dag, vi aftaler at indlede samarbejdet. Prisen er 9.875 kroner inkl. moms, som betales online via dankort/kreditkort.

Model 2: Du kan også vælge at betale i 3 rater af 3.650 kroner inkl. moms. Første rate falder den dag, vi aftaler at indlede samarbejdet, og de to næste rater trækkes automatisk via dankort/kreditkort med 30 dages mellemrum. Samlet pris for hele forløbet er så 10.950 kroner inkl. moms.

Er du klar? Tag det første skridt lige nu og send mig dine svar på disse spørgsmål!